De skønne omgivelser i Tranekær by, tæt på Medicinhaverne og Tranekær Slot, danner rammerne om denne idyl. Her kan man gå på opdagelse i kunstudstillingen af kreative smykker fra Janne E Design. Janne giver gerne tilbud og gode råd, om ændring af dine gamle smykker til nyt og personligt design. Bestil gerne tid, da der i nogle perioder, kan være ekstra travlt.
I 2013 købte Palle Lindegaard og Janne Egstrøm huset, med ønsket om at lave en sæsonbutik med guldsmedeværksted. Desuden kan man købe antikviteter, gamle ting med sjæl, glaskunst, delikatesser og meget mere, så der er lidt for enhver smag og interesse.
Igennem årene er butikken blevet udvidet med café og B&B, som er meget aktivt, specielt i sommersæsonen. Man kan dog bestille smykke-arrangementer hele året rundt. Se på vores tilbud på arrangementer her.
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i gemakkerne.